
De danske håndboldherrer har sikret sig en plads ved EM.
Slutrunden løber for tiden af stablen i Danmark, Sverige og Norge, der alle tre er værter.
Danmark har fornøjelsen af at spille på hjemmebane i Jyske Bank Boxen, og målsætningen er selvfølgelig at kunne løfte trofæet 1. februar.
Annonce
BILLED-BLADET er på pletten i Herning, når de danske kampe spilles, og derfor vil der være rig mulighed for at læse alt om EM-håndbold.
Følg med i detaljer fra dækningen af EM i herrehåndbold 2026 nedenfor:
Majken Munk
19 jan. 2026 16:48
Sådan går det med Lukas Jørgensen
I søndagens kamp måtte Lukas Jørgensen udgå med en skade.
Mandag har håndboldherrerne holdt pressemøde, og her blev landstræner Nikolaj Jacobsen naturligvis spurgt til situationen.
Han forventer desværre dårligt nyt, når Lukas Jørgensen er færdig med at blive undersøgt.
Så vidt jeg ved, er han afsted nu, og så må vi se, hvad resultatet bliver. Men som jeg også sagde i går, ser det ikke positivt ud. Lukas’ knæ er også meget hævet, så jeg forventer heller ikke at få et positivt svar tilbage. Mere kan jeg ikke sige lige nu,
fortæller Nikolaj Jacobsen på mandagens pressemøde.
Søndag var der snak om, at det kunne være en skade i baglåret, men Nikolaj Jacobsen bekræfter på pressemødet, at det er knæet og ikke baglåret, han er blevet skadet i.

Foto: Søren Jul Lamberth